Kyria har skrevet et rigtig fint indlæg om vores fælles erotiske rejse. Det er ikke et indlæg, som beskriver rejsen i detaljer, men mere et overordnet flashback som viser hvordan vi nu har bevæget os ud af en vej, hvor hendes dybe ønske om D/s har affødt et fælles ønske om at udforske denne gren af seksualiteten mellem os.
Vores seksualitet har, som Kyria skriver, hele tiden været et rigtigt fint match af nysgerrighed efter at dele fantasier med hinanden, at kunne tale åbent om vores seksualitet og gribe lysten til at eksperimentere og bryde vaner og grænser. Vi har haft rigtig mange stop undervejs med perioder, hvor andre ting i livet har fyldt mere eller, hvor kommunikationen på de erotiske frekvenser har mistet retningen i navigationen mellem afsender og modtager. Kærligheden har i disse tilfælde været roden, som holdte os fast forankret til hinanden, men den har bestemt også været sat på prøve, når forventninger ikke lige blev indfriet i dødvandet mellem rejsens erotiske krusninger.
Sådan er vores rejse på godt og ondt. Vi kaster os ud og udforsker nye kontinenter, hvor vi bringer gaver med hjem fra vores erobringer. Vi skiftes til at være styrmænd på rejsen men graden af nysgerrighed er ikke altid den samme. Når man skal have seksualiteten mellem to mennesker til at udvikle sig, så kræver det, at den ene part til tider tager teten og skubber lidt til med tanke for at laveste fællesnævner i sidste ende afstikker den fælles kurs.
Som kommentar til Kyrias indlæg skriver Freja “Nogle af de brud, jeg har haft i mit liv, har indeholdt megen kærlighed, men manglende evne til at gå i proces” Vores evne til at gå i proces har til tider en bestanddel af manglende evne til at starte processen, men når vi så endelig får hul, så formår vi at rykke og komme videre. Her er kærligheden katalysator for igangsætningen – vi ved at kommer vi ikke i gang, så mister vi hinanden.
I forhold til D/s så udspringer det rigtigt beskrevet af et ønske fra Kyrias side. Det har krævet et enormt mod af hende, at åbne op for disse tanker, men jeg var straks åben for at eksperimentere i den retning. Det er ikke sådan, at jeg ikke tænder på D/s og bare spiller med for at tilfredsstille hende i hendes seksualitet. Jeg tænder enormt meget på D/s og har lært rigtig meget om mig selv, efter at vi startede med at udforske det sammen. Vi har prøvet mange ting sammen på den seksuelle front, men D/s er absolut det område, som kræver de største overvejelser og mærken efter. Det kræver et stort arbejde med sig selv og det betyder også, at men til tider kan blive i tvivl og er nødt til at stoppe op, at finde bredden igen, som Kyria skriver. Sådanne stop kan selvfølgelig betragtes som dødvande på det aktive plan, men det betyder ikke, at der ikke sker udvikling på det mentale plan. Som Freja skriver, så er det vigtigt, at man ser de indre konflikter som en del af processen og ikke som en stopklods.
Vi har siddet mange gange på strandbredden og kigget ud på horisonten. Det er her vi kaster smut med fantasierne og vores ønsker til fremtiden, nogen gange slår hun længst og andre gange er det mig. Det er her vi korrigere kursen eller sætter af på en ny kurs. Sådan en strandbred bør alle i et parforhold søge ind til med jævne mellemrum. Heldigvis deler jeg strandbred med den dejligste, klogeste og smukkeste kvinde og der er ingen andre jeg kunne forestille mig at udforske horisonten med.
De seneste kommentarer